Island maj '07
21. jun 2007 22:04, kimogkarenI maj '07 meldte rejsetrangen sig igen, og denne gang gik turen til Island, Reykjavik.
Vi havde set et tilbud fra Island Air, hvor man kan bestille en pakkerejse, som er incl. fly og hotel. Vi var desværre for sent ude med at bestille, men det lykkedes os at booke flyet og det samme hotel og endda spare lidt penge, så det var jo ikke så dårligt.
Vi rejste fra Kastrup til Keflavik, og servicen med Iceland Air var upåklagelig. Det er jo ikke så stor en lufthavn, så det var bare med at følge strømmen. Når man kommer ud fra tolden, så går man nærmest ind i en lille bod, hvor de sælger billetter til en bus, som kører til Reykjavik.
Vi havde valgt at bo på et af Iceland Airs hoteller, som lå lidt uden for centrum, men de havde busservice til og fra byen flere gange dagligt, så det var ikke noget problem. På hotellet kunne man bestille ture rundt på øen, så det kunne næsten ikke blive lettere.
Selve Reykjavik by var ikke særligt imponerende, de har rigtig mange special butikker, så man skal have pengepungen i orden hvis man vil have fingrende i noget af det. Generelt var tingene incl mad lidt dyrere end i DK, men man kan også finde billigere alternativer, dog skal man lede lidt længere tid efter det.
Noget af det første vi gjorde deroppe var at tage i Blue Lagoon, som var aldeles skønt, og et helt klart must, hvis man kommer til Island. Man kan bestille ture af forskellig art, og vi var b.la ude at se hvaler. Ikke de helt store, men nogle små søde nogle, som var meget aktive den dag vi var det... Desværre for Kim var det ikke den helt store succes at komme på sejlturen ;-) Vi var også ude at ride på islandske heste, og det er noget der kan anbefales. Det er sådan nogle rolige heste, så man føler sig næsten i et med naturen, når man rider ud i lavamarkerne.
Vi var på en hurtig tour efter vores hvaltur, der var vi b.la ude at se Geysir, desværre var det kun den lille geysir som "spruttede" da vi var deroppe. Det fantastisk flotte vandfald Gullfoss og vulkankrateret Kerid. Vi havde en rigtig god buschauffør og guide, som kunne fortælle en masse sjove historier om området. På turen var vi også ude og se det sted, hvor den nordamerikanske og den europæiske kontinentplade trækker sig fra hinanden.Island er en stor ø, men størstedelen af befolkningen bor i området omkring Reykjavik. Fra man lander til man letter behøver man nærmest ikke bevæge sig nogen steder hen. Der er pick up ved stort set alle hoteller, og så bliver man sat af igen efter endt tur.
Vi kan helt klart anbefale at man tager til Island på ferie, næste gang vil vi nok leje en bil, så man har lidt mere frihed til at komme rundt og udenfor byen.
Man skal også huske at pakke tøj til omskifteligt vejr. Det kan være strålende solskin ud over den ene del af byen mens det er regnvejr over den anden del.