Smartlog v3 » Kim og Karen » På vej mod New York - med stop i Philadelphia
Opret egen blog | Næste blog »

Kim og Karen

- beretninger fra vores liv

På vej mod New York - med stop i Philadelphia

21. Aug 2008 07:00, kimogkaren

Så er vi ved at kunne se enden på vores USA tur, og vi skal tilbage til New York. Det betyder, at vi har en hel dag i NYC inden vi flyver hjem på torsdag.

Vi har valgt at køre fra Baltimore, og istedet for gøre et stop i Philadelphia, der  ligger på vores vej til NYC.

I Philadelphia fortsatte vores tur igennem det historiske USA, idet det var her uafhængighedserklæringen bliver underskrevet dengang for mange mange år siden. Der er dog ikke så meget at se, udover det gamle rådhus – også kaldet independence hall. Vi havde dog nok i, at se det udefra. Istedet for gik vi videre til liberty bell, som også er et stort tilløbsstykke. Den har ringet for mange store begivenheder, bl.a befrielsen af slaver.

Det var stort set hvad det kunne blive til i Philadelphia. Det var også så varmt, at det nærmest ikke var til at holde ud at være udenfor i solen. Så vi satte kursen videre mod New York.

Vi havde været lidt for sent ude med at bestille hotel i NYC, så det billigste vi kunne finde var det berømte ”bug-hotel”, som vi boede på sidst. Efter nøje overvejelser havde vi bestilt et værelse der igen – vel vidende at vi kunne risikere endnu en omgang bid. Men vi var bevæbnede med bug-spray ;-). Vi havde også bestilt en anden type værelse, og det ser ud til, at vi har været heldige. Vi har set efter om der evt skulle gemme sig bugs de steder, hvor de nu kan finde på at gemme sig...og vi har heldigvis ikke set nogen endnu.

Inden vi kørte ud med bilen, tog vi hele vejen ind i selve New York, for at sætte vores kufferter af på hotellet. Ret klogt træk, hvis vi selv skal sige det, for vi har allerede overvægt – dvs. ca. 68 kg ialt. Ja vi ved det – vi har taget for meget med hjemmefra, og Kim har shoppet alt for meget tøj herov re.

Men det gik nu fint med at komme ind og ud af byen, og det var let nok at finde tilbage til biludlejningen. Vi har besluttet ikke at sende vores køletaske hjem, for det vil koste lige så meget som selve tasken kostede, og så kan vi ligeså godt købe en derhjemme – hvis vi skulle få brug for det!

Vi valgte at donere den til den rare mand der tog imod bilen og skulle ”syne” den ved returnerings stedet. Sjovt nok, så tog det kun lige indtil han fik tasken  – han havde store lys i øjnene da han fandt ud af, at han måtte beholde den - til sig selv.

Denne gang tog vi toget tilbage til byen, sidst tog vi jo bussen. Det er bestemt ikke en fordel, det koster det samme og tager lige så lang tid. Så det er vist en temperamentssag, hvilken form for transport man ønsker. Men med bussen, så slæber de jo kufferten ind og ud af bussen, og man kører over jorden, så man kan se byen på vejen ind.

Inde i byen igen tog vi til Greenwich Village, hvorfra vi gik til Friends huset, desværre kunne vi ikke engang genkende det, hmm. Det ligner overhovedet ikke noget jeg har set i serien, men det var det...Ikke langt derfra lå opgangen til Carrie Bradshaw’s lejlighed (Hende fra Sex And the City), den havde man nok heller ikke opdaget, hvis man tilfældigt var gået forbi. Men der hang da en stor jernkæde over trappeindgangen, hvor der stod, at man ikke måtte træde over den. De er sikkert træt af alle de turister der kommer der hver eneste dag for at tage billeder og glo ;-).

Aftensmaden blev indtaget på et lidt sjovt sted, der hed Jekyll and Hyde. Navnet siger vist sig selv. Det ligger lige over undergrunden, så der er en del vibrationer i gulvet, og så er det noget mørkt inde på selve restaurenten. Væggene er dekoreret med alle mulige uhyggelige effekter, bl.a en kano der hænger på hovedet i loftet – og der sidder skeletter i! Et billede af Mona Lisa, hvor øjnene bevæger sig fra side til side og mange andre ting. Det var en sjov oplevelse, og så var der endda en butler, som gik rundt og underholdt gæsterne.

Kim og Karen
Kim og Karen


Tags

Arkiv