Smartlog v3 » Kim og Karen » Update på bed-bugs.
Opret egen blog | Næste blog »

Kim og Karen

- beretninger fra vores liv

Update på bed-bugs.

13. Aug 2008 04:38, kimogkaren

Vi ankom til hotellet tidligt på aftenen – det var ret nyrenoveret, så vi var glade for at se et parketgulv på værelset, og ikke et gulvtæppe. Men vi skulle igang med storvasken, men desværre ville de ikke tage USD på hotellet, og vi kunne heller ikke veksle nogle der, så vi måtte til den lokale tankstation for at finde en ATM, hvor vi kunne hæve penge. Oven i det skulle vi have vekslet til mønter – vaskemaskinen tog kun 1 CAD og 25 cents, argh. Det var heller ikke lige sådan at får vekslet sedler til mønter, og allernådigst gik tankpasseren med til at veksle til lidt mønter.

I Wal-Mart havde vi købt store sække og bug-spray, så vores kufferter kom ud i badekarret, hvor de blev tømt for alt indhold – alt blev gået efter, og mange af de poser vi havde med hjemmefra med forskellige ting skiftede vi for en sikkerhedskyld.  Derefter blev kufferterne tørret af ind- og udvendigt med bug-spray. Selv bilen har fået en ordentlig tur med sprayen, og vores sko er tørret af indvendigt med det (så må vi bare håbe at vi ikke får en allergisk reaktion af det).

Vi måtte vaske tøjet i portioner, for meget af det kunne ikke gå i tørretumbleren, så det skulle tørre på værelset..vi havde selvfølgelig været smarte og havde købt en stak bøjler ;-) Klogt træk...

Men vi har vasket hver dag – og mangler fortsat lidt, men det tager vi med videre og vasker når vi kommer til Washington DC.

Mine bid kløer ikke så meget mere – hvilket er en hel befrielse, men især mine ben ser helt forfærdelige ud, og det kommer til at tage noget tid før mærkerne er helt væk. Jeg har fået nogle enkelte nye bid – men ifølge nettet, så kan det tage 1-2 dage fra man er bidt til man udvikler kløe og hævelse omkring.  Desværre er Kim nu blevet bidt ret meget, både på ben og arme.

Men Kim havde haft noget tøj på, som ikke var blevet vasket, og det er kommet derefter, så vi går ud fra, at det  er fordi de har siddet i tøjet...

Så nu tager Kim også antihistamin og smører med kortisoncreme...ja det går nok, for så kort en periode.

Kommentarer

  1. Mia
    13. Aug 2008 09:21
    1

    Ej sikke et ARBEJDE!!! :(

    Jeg synes godt nok det er mærkeligt at Kim også har fået dem. I Indien vidste vi sgu ikke at de også kunne sidde i tøjet, så vi vaskede kun vores lagen og skiftede seng! Hmm

    Håber i får bugt med "krybene"!!!

Kim og Karen
Kim og Karen


Tags

Arkiv

Relaterede